Café Dockside Langelinie malet af illegale

Café Dockside Langelinie malet af illegale

Café ejer står til bøde for illegale
Winthers Restaurationsanpartsselskab af 25.02.2005
Langeliniekaj 5
2100 Ø.
DK
Ulovligt-arbejde
Ulovligt-arbejde

4/11-05: Anklagemyndigheden i København møder onsdag den 9. november 2005 op i Københavns Byret med et bødekrav mod Claus Vinther - ejeren af Café Dockside, Langeliniekaj 5 - for brud på Udlændingelovens § 59.

En tidlig morgen den 2. maj 2005 fandt Malernes Fagforening ni sovende lettiske arbejdere på Café Dockside, Langeliniekaj 5. Disse indrømmede, at de var igang med bygningsrenovering på adressen for ejeren Claus Vinther. Ingen af arbejderne havde arbejdstilladelser, og de var heller ikke lovligt udstationerede.

Malernes Fagforening tilkaldte politiet. Men arbejderne nåede at flygte inden politiet dukkede op. De blev dog efterfølgende opsporet og anholdt.

Sagen Café Dockside er den anden af otte større efterforskningssager, som når frem til en afgørelse ved byretten efter anmeldelse fra Malernes Fagforening. Den 31. maj 2005 afsagde Københavns Byret den første kendelse i sag mod en dansk entreprenør - Lars Thye - der via et polsk firma havde beskæftiget polske bygningsarbejdere i Danmark. Dommeren støttede i sin afgørelse anklagemyndighedens påstand om, at der i dette tilfælde var tale om et ulovlig forhold og takserede det til en bøde på kr. 200.000. Lars Thye har anket denne dom til Landsretten.

Malernes Fagforening siger i en kommentar, "at der er stærkt behov for en række markante afgørelser i byretten og om nødvendigt landsretten, der kan vise, om dansk lovgivning er stærk nok til at beskytte den danske model og arbejdsmarkedets kollektive overenskomster mod fupfirmaer og mod misbrug af underbetalt illegal arbejdskraft fra øst".

De resterende seks større sager, rejst af Malernes Fagforening, er, efter hvad fagforeningen erfarer, fortsat under efterforskning af politiet.

Sagen mod Claus Vinther er berammet i Københavns Byrets 3. afd. til onsdag den 9. november 2005 kl. 14.45.