Studiestræde 31

Studiestræde 31

Anholdelser, fremstillinger og sigtelse i Moesgaard-sagen
Gromet
Dir. Ewa Gromadzka Ogrodniczki 1/12
15-763 Bialystok, Ul
Polen
Ulovligt-arbejde
Ulovligt-arbejde

Politisagen mod direktør Anders Moesgaard, der i et år har haft polske arbejdere til at arbejde for sig i Danmark uden arbejdstilladelser, har taget en dramatisk drejning, idet anholdelser nu for alvor sætter skred i den politimæssige efterforskning.

Tirsdag blev syv polske statsborgere med tilknytning til Moesgaards polske firma "Gromet" anholdt og afhørt af Københavns Politi. Tre af de anholdte blev onsdag fremstillet i Københavns Byret i et retsmøde, hvor de blev tildelt advarsler. Politiets aktion har medført, at "Gromets" virksomhed har været indstillet, og det er nu et åbent spørgsmål, om Anders Moesgaard herefter fortsat vil have "Gromet" på sin lønningsliste.

Anders Moesgaard kan betragtes som sigtet for overtrædelse af Udlændingeloven, idet han har beskæftiget - eller har medvirket til at beskæftige - polske arbejdere uden fornødne arbejdstilladelser.

Københavns Politi fortsætter sin efterforskning

Malernes Fagforening, der har anmeldt Anders Moesgaard for hans udnyttelse af illegale polakker, hilser Københavns Politis initiativer velkommen og siger i en kommentar til anholdelserne, at der er stærkt behov for, at myndighederne fortsætter og forstærker denne offensive linie imod Anders Moesgaard og andre danske bagmænd.

Anders Moesgaard ejer en stribe ejendomme - bl.a. i Studiestræde, Ny Kongensgade og Wildersgade, som alle helt eller delvist er istandsat af de polske arbejdere. "Gromet" blev, efter byggefagenes blokade og sympatikonflikt, indmeldt i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri den 13. maj 2005. Dansk Byggeri har til dato ikke ønsket at fastsætte tidspunkt for tilpasningsforhandlinger med Malernes Fagforening, der skal sikre, at "Gromets" indmeldelse i Dansk Byggeri også faktisk betyder, at de polske arbejdere får samme løn- og arbejdsvilkår, som er gældende for københavnske bygningsarbejdere.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112